Print friendly
PersonalegruppenDet kan være vanskeligt at finde en fællesnævner for personalegruppen, bortset fra det meget væsentlige, at vi alle er indstillet på at finde løsningen på de problemer, vores beboere kommer med.
Det er lige her, at medarbejdergruppen på Botilbudet på Lindersvold melder klar.
Vi har gennem års erfaringer klaret mange opgaver, der så yderst vanskelige ud fra start. Vi har klaret dem gennem personalets dygtige samarbejde og ved at bruge vores talenter til at sno os. Ikke sådan, at vi snor nogen af vores beboere om vores lille-finger, for tro os: Det kan man ikke. Men snoet os og fundet de rette løsninger. De løsninger, der passede netop til de særlige personer, som har brug for Botilbudet på Lindersvold. Det kan derfor være vanskeligt at finde en fællesnævner for personalegruppen, bortset fra det meget væsentlige, at vi alle er indstillet på at finde løsningen på de problemer, vores beboere kommer med.
Vores pædagogiske virkemidler er i høj grad tålmodighed og individuelle løsninger. Vi vil ikke lade os nøje og vi er klar over, at opgaven ofte er at gå i gang, hvor andre har sluppet taget. Men vi har opdaget, at ofte lykkes det at vinde de tabte horisonter. Supervision er et must og samarbejde en kendsgerning, der bryder grænser for os alle, der arbejder på Botilbudet på Lindersvold.
|